Jeg blev først opmærksom på hvor alvorlig en drejning kønsdebatten har taget da jeg for 3-4 år siden så en video på Youtube med Jordan Peterson. Jordan Peterson er en canadisk psykiater, som er blevet berømt og berygtet på Youtube, fordi han nægter at rette sig efter den canadiske lov, Bill C-16. Loven går ud på at beskytte mennesker med en anden kønsidentitet end den, de er født med, imod diskrimination og hate-speech. Peterson mener at loven undertrykker en lov som står højt hævet over C-16, nemlig loven om ytringsfrihed. Han mener at C-16 tvinger folk til at bruge ord, der ikke svarer til den objektive virkelighed, hvis de vil undgå retsforfølgelse.
Jordan Peterson har ikke noget imod at tiltale………………………en men en lov som kriminaliserer ham, hvis han udtaler sig i overenstemmelse med sin overbevisning og som svarer til en videnskabeligt funderet virkelighed, så nægter han
Krænkelsen af deres følelser kan blandt andet opstå hvis man kalder dem med et andet kønsbestemt ord (han, hun) end det de selv identificerer sig med. Loven påbyder derfor at man skal tiltale mennesker med de kønsbestemte ord (han, hun, den, det, etc) som folk selv identificerer sig med uanset om ordene står i kontrast til deres biologiske køn. På den måde kan man undgå at forskelsbehandle, såre og krænke folk.
Lovforslaget er beregnet til at beskytte enkeltpersoner mod diskrimination og hate-speech som en konsekvens af deres kønsidentitet eller deres kønsudtryk.
Man mener at det er et udtryk for (ulovlig) forskelsbehandling hvis personer med en kønsidentitet der afviger fra deres biologiske køn ikke har mulighed for at blive tiltalt med kønsbestemte ord, som er i overensstemmelse med det køn, de identificerer sig med.
Loven kommer de personer til hjælp, som har en kønsidentitet, der afviger fra deres biologiske køn, så de kan opnå en lovmæssigt funderet ret i samfundet til at blive tiltalt og omtalt med kønsbestemte ord (han, hun etc), der svarer til det køn, de identificerer sig med. Problemet er bare at loven da forhindrer en at beskrive virkeligheden og tale ud fra hvad der er objektivt sandt (biologisk køn) og i stedet tvinges til, ved lov, at beskrive virkeligheden ud fra folks individuelle og stærkt subjektive følelser. Det er en alvorlig glidebane hvis risikoen for at såre folks følelser skal være bestemmende for om vi har ret til at udtale os i overensstemmelse med den objektive, biologiske virkelighed.
Men ifølge Jordan Peterson kan kønsbestemmelse aldrig blive et spørgsmål om personlige følelser. Køn er ikke et psykologisk fænomen eller en social konstruktion men udelukkende et spørgsmål om biologi. Med andre ord: Selv om du opfatter dig selv som en hun, så ér du stadig en han, hvis dit biologiske køn viser det. Og det kan ingen hormonbehandling eller operationer lave om på.
Men er det ikke rimeligt at man søger at undgå at krænke folk med en anden kønsidentitet, end den de er født med ved at tiltale dem med de ord der svarer til deres personlige kønsopfattelse? Her skelner Jordan Peterson mellem lovgivningen og den personlige relation i konkrete tilfælde. Eksempelvis vil Peterson gerne tiltale en kvinde med ”han”, hvis hun føler sig som en mand. Men kun hvis personen selv har bedt ham om det. Men han vil ikke adlyde en lov, der kræver at han skal gøre det, fordi der i loven ligger det element at man gradvist opløser hvad der er objektivt sandt (biologien) til fordel for individuelle følelse og sociale konstruktioner, som flyder fra den ene generation til den anden.
De ord vi bruger er afgørende for hvordan vi opfatter verden. Hvis det videnskabelige grundlag – som i århundreder har været et fundament for hvordan vi beskriver verden omkring os, skrider til fordel for personlige følelser, så skrider vores verdensbillede. Det må ikke være personlige følelser – af frygt for at blive stødt eller krænket, der bestemmer om denne forandringsproces af vores beskrivelse af virkeligheden, sættes i gang. Vi ved at en hund er en hund selv om vi kalder den ’Beethoven’ eller ’Batman’ eller ulv. Vi ved også at en lille dreng er og bliver en lille dreng selv om vi kalder ham Tarzan. Men der er noget helt andet på spil i den her køns-debat. Her handler det ikke om at vi giver kælenavne eller have en leg kørende. Loven tvinger folk til beskrive den objektive, synlige virkelighed med de ord der passer korrekt. Man tvinges til at gøre vold på sin overbevisning. Hensynet til folks muligt sårede følelser kommer til at stå over hvad der er sandt, når det kommer som lovgivning. Og det er farligt, mener Jordan Peterson. Men det er ikke farligt hvis en person beder ham kalder ham han, hun, den, det
Så i denne kønsdebat bliver det det u-naturlige og kunstige pludselig ophøjet til samme niveau af ægthed, som det naturlige (det biologisk). Men hele sagen er iværksat som en hjælp til folks sårede følelser. Ikke fordi man har fundet ud af at virkelighedsopfattelsen af køn er misforstået af videnskaben. Det er selve virkelighedsopfattelsen der skrider.
Det er i orden at folk skal have lov til at tro og mene hvad de vil om sig selv. Hvis en person tror han er Napoleon, så er det hans ret. Men det skal samtidig også være folks ret om de vil tiltale ham som Napoleon. Og det gælder også hvis han føler sig såret derved.
For en del ar siden blev skuespilleren, forfatteren og teaterinstruktøren Claus Beck-Nielsen kendt i medierne på grund af sin kunstneriske og selviscenesatte leg med identitet. Han ”afgik ved døden” og blev til forskellige identiteter. Det begyndte med identiteten Nielsen, så blev det til …… og for tiden er det vidst Madame Nielsen, hvor Claus Beck-Nielen nu optræder i offentligheden som en kvinde (Madame Nielsen). Og medierne leger med på legen. I forskellge interviews hører jeg hvordan journalisterne titulerer Claus med ”Madame Nielsen”. Men det er jo bare Claus, der leger og spiller roller. Men hans projekt passer perfekt ind i tiden. Claus Becks kunstprojekt er blevet indhentet af virkeligheden. Man kan måske se sådan på det at kunstnere ofte mærker en trend i tiden og hopper på en vogn som først senere bliver opfanget i den brede befolkning og forvandles til et eller andet mainstream produkt. Eller man kan se det fra en anden vinkel, hvis man vil, at de store trends siden 1900-tallets begyndelse, aldrig har spiret nedefra (som vi normalt tror) men er hemmeligt er sat i gang af snedige public-relations manipulatorer. Hvis dette er tilfældet så er Claus Beck Nielsens identitets-eksperimenter (og mange andre af samme slags) blot en brik i et større spil hvor han har opsnappet hvad han tror er en trend der er opstået på avantegarde-kunstscenen engang i 90´erne, men i virkeligheden er en topstyret og bevidst fabrikeret trend podet ind i avantgarde-scenen. På akkurat samme måde som kunstscenen var infiltreret af CIA i 1960´erne, da de kontrollerede og hemmeligt promoverede og financierede den nye trend ”abstrakt ekspressionisme”.
om at
Hvis køn ikke længere afgøres ud fra et biologisk skøn men ud fra personlige følelser, så forhindrer loven folk i at udtale sig i overensstemmelse med deres overbevisning og i overensstemmelse med biologisk videnskab – uden samtidig at risikerer at komme på kant med loven.
Han mener at mennesker med en personlig kønsidentitets-opfattelse som afviger fra deres biologiske køn, har en mental forstyrrelse og ikke et virkeligt problem med køn.
Peterson mener at loven går imod loven om ytringsfrihed. Ifølge Jordan Peterson, så er køn ikke noget man selv kan bestemme. Køn er biologisk bestemt.
Køn er ikke en social konstruktion men biologisk betinget. Det kan aldrig blive et individs personlige følelser, som bestemmer hvad køn man har, for kønsbestemmelse handler ikke om følelser men om biologi og videnskab. Der findes nogle undtagelser fra denne regel som retter sig imod mennesker hvor kromosomfejl under fosterudviklingen. Men i langt de fleste tilfælde man ser i dag af den hastigt stigende mængde som har en afvigende kønsidentitet set i forhold til deres biologiske køn, så handler det ikke om kromosomfejl eller gener, men om en mental tilstand.
Derfor undertrykker den canadiske lov Bill C-16 ytringsfriheden,