Et menneske af hankøn kan tilfredsstille sin seksuelle lyst på mange måder. Sine egen hånd, men ellers kræves blot en kropsåbning eller for den sags skyld et hul i en genstand med rette foring. Et dyrs kropsåbninger kan anvendes. Fantasien på et menneske er formbart. Dette kan skabe neurotiske tilstande, men også gøre at menneskets seksuelle tilfredstillese gradvist bliver mere og mere afhængigt af en særlig form for situation. Men der findes kun én konstallation, hvor den menneskelige seksualitet kan føre til at et mirakel sker og nyt live bliver skabt. Det er når manden og kvinden har sex. Nu vil nogle hævde at det ikke længere er sandt for i dag kan man med teknologien som værktøj hjælpe to kvinder til at miraklet sker og liv bliver skabt. Det samme er sikkert også muligt for to mænd. Men kun to indvider af modsatrettede køn kan ad naturlig vej skabe et mirakel – et menneskebarn. Denne form for seksualitet er den eneste form Gud anerkender, for mennesket er skabt som mand og kvinde med det formål at forbinde sig til hinanden præcis på den måde og med det formål som Gud skabte dem til. Ægteskabet er derfor ikke, set med Guds øjne, en forordning som med rette kan bære navnet ægteskab, med mindre indgås mellem manden og kvinden fuldstændigt underlagt Guds lov og principper. Ægteskabet er en vederstyggelighed for Gud når det indgås af mennesker som ikke tror på ham og ikke ønsker at underlægge sig hans forordninger men alligvel misbruger hans hus til deres ugudelige forening.
Ægteskab som det indgås i dag er på ingen måder i nærheden af at kunne kaldes sådan, for ægteskabet er Guds ordination. Det gælder både heteroseksuelle og homoseksuelle foreninger af to individer. De kan ikke kaldes ægteskab for ægteskab er pr. definition KUN hvad Gud har beskrevet det i 1. Mosebog kapitel 3.