Jeg vil forsøge at bevise for dig at der eksisterer en konspiration. Men det er lige så svært som at bevise at vinden som blæser findes fordi vinden i sig selv er usynlig. Du kan kun se virkningerne af vinden. Konspirationen er usynlig i den forstand at du ikke vil kunne få en fuldkommen afsløring, ala “taget på fersk gerning”. Du vil heller aldrig kunne komme til at se elektromagnetisme eller se tyngdekraften. Det er usynlige kræfter. Konspirationen er usynlig på samme måde som gær gennemsyrer en dej. Du ser ikke gæren, du ser resultatet af dens arbejde. Men hvordan kan det være muligt at den er usynlig? Det er fordi de kræfter der former det paradigme vi alle sammen er underlagt (en bestemt tænkemåde som næsten foregår automatisk) den er formet og dannet på en måde så vi ikke kan tråde uden for dens rammer. Hvis vi kunne det ville et paradigme ikke være et paradigme. Ert paradigme-SKIFTE er en ufattelig træg og langsommelig process fordi den skal bryde med fasttømrede ideer som er meget svære at gøre op med. Tænk for eksempel på hvor integreret evolutionsteorien er i snart sagt alle akademiske områder: Biologien, paleontologien, geologien, antropologien, psykologien, og mange andre. Hvis man forestiller sig at evolutionsteoriens grundtanker pludselig brød sammen fordi man fandt evidens der totalt falsificerede den, så ville hele verdens sekulære universitetssystem, og grundlaget for forståelsen af verden, hvor vi kommer fra og er på vej hen, sandsynligvis bryde totalt sammen. Dette er en utænkelig tanke. Historien viser nemlig at viden der truer et paradigme mødes med enorm modstand.
KONSPIRATIONEN FUNGER PÅ SAMME MÅDE SOM EN OPTISK ILLUSION
En illusion er en opfattelse man har som er baseret på en fejlfortolkning. En sådan fejlfortolkning kan være optisk men den kan også udspringe af en historisk, religiøs og videnskabeligt fejlfortolkning. At konspirationen kan fungerer og rykke fremad mere eller mindre åbenlyst er fordi vor tids samfund slet ikke forbinder de tegn og spor som kan ses, med noget faretruende. Det er hemmeligheden bag konspirationens succes at den hverken behøver at være operere i det skjulte, fordi den, præcis som i den optiske illusion kan fungerer, selv om hele verden stirrer på den med alle sanser åbne. Det er ikke en konspiration i ordets egentlige betydning men et manipulations-trick.
Konspirationsteorier og deres fortalere er blevet et letkøbt offer i medierne. Et emne journalister med slet skjult sarkasme kan kaste sig over i de kommercielle medier. Det er blevet comme ill faut at more sig over det og efterhånden almindeligt at opstille en psykologisk vinkel på fænomenet på samme måde som man gør for at give en psykologisk forklaring på årsagen til at mennesker tror på Gud: Konspirationsteorier er en slags krykke, som svage mennesker kan læne sig op ad fordi vi lever i en kaotisk verden og så har de behov for at finde forklaringer hvor der ingen forklaringer er” osv osv.
Journalister som tager emnet op begynder gerne deres udsendelse eller artikel med en opremsning af forskellige konspirationsteorier – fx flad jord, 9/11, vacciner er for at forgifte verdens befolkning, frimurerne styrer verden osv. Fra begyndelsen lægger journalisten gerne ud med at fremstille fænomenet som et resultat af mennesker der er afsporede fra virkeligheden, og som nægter at indse indlysende fakta. Konspirationsteoretikere er en slags fanatikere, som insisterer på at se ting og sager på samme måde som paranoide skizofrene mennesker ser spøgelser og hører stemmer. Det foregår alt sammen inde i et forstyrret sind. Kort sagt konspirationsteoretikere lider af en slags psykisk sygdom.
Men det interessante er, at journalisterne aldrig, som i a-l-d-r-i-g, nævner navne på seriøse journalister eller politikere som er konspirationsteoretikere, for hvis de gjorde det kunne enhver se at de er utroligt dygtige researchere og analytikere af historien og den politiske virkelighed og journalistens på forhånd anlagte narrativ ville falde til jorden overfor lytterne. Fx James Corbett fra Corbett Report. Hvorfor tager en journalist ikke fat på at analysere hvad det er Corbett Report siger og og har gravet frem fra historiens kilder? Blandt andet fordi det ville kræve at journalisten havde en seriøs historisk viden. I stedet interviewer de måske en historiker som man antager har en viden der er på linie med eller større end Corbett, men jeg kan se at det samme sker som når en journalist interviewer en teolog eller en præst: Journalisten er ude af stand til at stille undersøgende, gravende og kritiske spørgsmål, fordi de ikke selv aner hvad der står i Bibelen og derfor er nødt til at tro på ethvert ord som teologen hælder ud af munden. Sådan er det ofte med journalister og de menensker de udvælger som “troværdige eksperter”. De går fuldstændigt ukritisk til disse kilder fordi de ikke har en jordisk chance, med deres begrænsede viden, at stille kritiske spørgsmål. Derfor bliver alt de kan gøre at sige: “ihh, hvor interessant, de du siger”. Jeg erfarer det igen og igen i P1 når journalister hiver eksperter i studiet som skal behandle aktuelle emner hvor hvor et “oprørsk” mindretal i samfundet har en anden holdning en det der er konsensus for. Fx vaccine. Man hører aldrig, som i a-l-d-r-i-g at en journalist tager en. velformuleret læge eller anden ekspert i studiet som kan begrunde hvorfor de ikke mener der er farer ved vacciner som befolkningen ikke oplyses om. Men man indleder som regel altid udsendelsen med en eller anden tilfældig bekymret mor, der ikke er i stand til at formulere en solid, saglig argumentation, men i stedet snakker om bekymringer, nrvøsitet for deres lille nyfødte pusse-nusse. Og så “klip” til en udvalgt ekspert som represænterer statens og sundhedsstyrelsens holdninger som med myndig, rolig stemme kan berolige den stakkels mor som er blevet skræmt af forfæredlige konspirationsteoretikere som spreder deres fake news via facebook. Det er en totalt misrepresentation af den anden sides holdninger, og man fremstiller det på en måde så den anden sider virker helt uden begrundelser. Det er stråmandsargumeter man bruger. Man fremlægger hvad det er man mener at anti-vaxere bygger deres holdninger på, men man gør det i et forenklet, og stråmangsagtigt lys og så harcelerer man over hvor ynkeligt tyndt deres grundlag er. Sådan manipulerer man hele befolkningen til at tro det er “småparanoide” mennesker der sidder hjemme ved skærmen og udklækker disse u-underbyggede, falske teorier.
Det er jo ikke de enkelte fænomener som fx 9/11 der i sig selv er konspirationsteorien. Påstanden går at der findes masser af historisk evidens for at der findes en international magtelite som mener at de frie, demokratiske nationalstater i udgangspunktet var en dårlig ide og at en form for geopolitisk kollektivistisk styreform havde været bedre.
Faktisk vidner journalisters behandling af emnet om at de slet ikke har sat sig ind i emnet. De kører på den mest overfladiske behandling og får det til at se ud som om det er totalt uoplyste menensker der løber efter enhver vind der blæser på de sociale medier.
Men hvordan gør man rede for sådan en påstand? Det gør man ikke ved at studere forløbet omkring 9/11. Uanset om man når frem til at 9/11 var et islamisk terrorangreb eller et “insiderjob”, så er man ikke kommet ét skridt nærmere til at kunne afgøre om den overordnede magtelite eksisterer og har en plan som ovenfor beskrevet. For at finde ud af det må man have en dybere, historisk baggrundsviden. Og det er her jeg mener at du som journalist viser at du skøjter rundt på overfladen af overfladen, når du behandler et emne som konspirationsteori.
Du demonstrerer at du på ingen måde har sat dig ind i det historiske stof, som ligger til grund. Og jeg spekulerer over hvorfor det er sådan? Jeg har haft to svar:
1) Du ved intet om emnet fordi du aldrig har sat dig ind i det, og det interesserer dig heller ikke at researche det, og derfor tror du på det som du har hørt andre, som også synes konspirationsteorier er latterlige.
2) Du ved lidt mere om det, og kan godt se at hvis du behandler emnet seriøst og for eksempel laver et interview med James Corbett så falder hele det narrativ fuldstændigt til jorden, som mainstremjournalister har bygget op om at “konspirationsteoretikere” bare er en form for irrationel, religiøs paranoia som de tror på for at skabe simple forklaringer i en ellers kaotisk verden. Ét minuts interview med et yderst velformuleret, historisk vidende menenske som James Corbett ville knuse det narrativ som en sæbeboble. Måske ved du det, og måske er det derfor du vælger at vige uden om en seriøs behandling af emnet. Men hvorfor skulle du ønske at bevare et falsk narrativ? Her kan man kun spekulere…og begynde en ny konspirationsteori.
Men hvis, som jeg håber, vitterligt er uden viden om baggrunden for de seriøse konspirationsteorier, så skal jeg give dig en kort historisk indføring.
Hele Europa var før reformationen underlagt den katolske kirkes kontrol. Paven kunne afsætte og indsætte konger. Europa var gennemsyret af katolicismen politiske og religiøse tankegang. Som de fleste ved i dag så havde pavedømmets teologer formået at udvikle og plante en fordrejet udgave af de bibelske tekster i folks sind. Med denne fordrejning havde man skabt et grundlag for at kunne binde folks samvittighed så de af angst for et evigt brændende helvede, var fuldkommen lydige overfor kirkens doktriner. Europa var fastholdt i en form for status quo på basis af en frygt, som kirken har plantet i folks sind, og som den begrundede med at det kom fra Gud selv. Igen og igen fremstod der op gennem århundrederne lærde inden for Pavedømmets egne mure, som sagde: “Det passer ikke med hvad der står i Bibelen”. Fx Arnold of Brescia, Peter Waldo, John Wycliffe, Jan Hus, Petr Chelčický, Girolamo Savonarola og mange andre. Nogle af disse reformeres tilhængere blev tolereret, mens andre var under stærk forfølgelse i forsøg på at udrydde dem fuldstændigt fra jordens overflade – fx Lollarderne og Waldenserne som man nogle gange kalder for proto-protestaner fordi det var grupper som mange år før Martin Luther havde samme bibelske budskab. Jan Hus, som er ret kendt blev brændt på bålet for at udtale at kirkens lære ikke byggede rent på Bibelen og at dens doktriner var manipulerende og slavebandt mennesker i frygt.
Så kom reformationen og hele dette grusomme system væltede. Men det væltede kun delvist. Flere lande løsrev sig og det blev begyndelsen på de protestantiske lande: Skandinavien, England, Holland, delvist Tyskland og senere kom de Amerikanske kolonier hvor mange blev grundlagt af protestanter der flygtede fra katolsk forfølgelse i Europa.
Nu begynder det konspiratoriske element, så hold ørerne stive 🙂
Den katolske kirke iværksatte enorm modstand for at forhindre protestantismens udbredelse. Til at begynde med var det direkte, militære konfrontationer mellem protestantiske og katolske lande. Den katolske kirke troede den kunne knuse protestantismen head on med invasioner. Det lykkedes ikke. Den iværksatte derfor ny strategi hvor den sendte spioner ud til alle verdens lande i forsøget på at infiltrere både de politiske og religiøse institutioner. Denne “spionhær” var Jesuiterordenen. Det lykkedes den over al måde – især i de katolske lande selvfølgelig. Man må huske på at årsagen til at de katolske lande som fx Spanien, Portugal, Frankrig ikke kom med på protestantismens vogn ikke var fordi befolkningerne selv valgte det fra. Tværtimod var disse landes befolkninger med, men magteliten fik trynet befolkningen på plads under de store inkvisitioner. Hvad var inkvisitionen? Det var en institution inden for den katolske kirke, som skulle opspore og dømme kættere. Den strakte sig helt fra 1200-1800-tallet. Inkvisitionen handlede om at udøve sindelagskontrol!!
Så her har vi altså to magtsystemer i Europa som står i oposition til hinanden. Begge er religiøse. Den ene, protestantismen er en spredende magtform, forstået på den måde at via dens indflydelse skabtes muligheden for natinalstaternes opståen. Man kan diskutere om det er protestantismen eller Oplysningstiden der var den egentlige katalysator for nationalstaternes opståen, og det gøres flittigt blandt historikerne, men en ting er sikkert: Før reformationen var de suveræne, selvstændige nationalstater ikke eksisterende, for den den katolske kirke havde planet sit banner solidt i de enkelte landes statsmagt. Så her er en grundliggende faktor i den katolske kirkes identitet og selvforståelse: Alle verdens lande skal underlægges dens magt, for det ligger i dens mission og kald, at Gud har givet den nøglerne til både jordens og himmelens rige. Hvor protestantismen i dens grundudgangspunkt er at kirke og stat er to adskilte størrelser, så er det stik modsatte princip gældende i katolicismen. Katolicismen har dette mål indbygget i sin identitet og lære at Gud har sat den på jorden med det formål at samle alle verdens riger under sine vinger (derfor betegnelsen “moderkirken”) og derfor navnet “catholic” som betyder underversel og derfor symbolet med de to nøgler som krydser hinanden og derfor symbolet med jordkloden hvor et kors er plantet som et banner på toppen. Dette er IKKE i betydningen at sprede en åndeligt budkab men betydningen at kirken skal skabe et verdensomspændende teokrati. Dette mål ligger som grundfundament i dens selvforståelse. Det er selve formålet med den katolske kirkes eksistens. Uden en kontinuerlig bevægelse fremad mod dette mål er kirkens eksistens ophørt.
Er der evidens for dette? Udtrykkes dette åbenlyst i dens lære og i pavernes hyrdebreve? Er der historisk evidens for at dette er dens mål og at det altid har været det og at det også i vor tid er dens mål at opnå verdensmagt i form af et teokrati?
Ja, masser. Men det er i nyere tid altid pakket ind på en ganske bestemt måde, som lyder smukt og ædelt: Fx bruges ordet “sammenhold” (unity). I hyrdebrevet Unitatis redintegratio, som betyder “Restoration of unity”) udgivet under det Andet Vatikankonsil beskrives den katolske kirkes mål for verden i den officeille engelske oversættelse med ordene:
“The restoration of unity among all Christians is one of the principal concerns of the Second Vatican Council.”
Sammenhold, enhed, på hvis principper? Sammenhold betyder at samle de bortløbne får under den katolske kirkes vinger igen. Dette blev udtrykt anderledes åbent for år tilbage. Dengang kaldte man de protestantiske kirker for “frafaldne”, “fortabte” og fordømte og man kaldte dens fortalere for “kættere”. Tonen har fået en anden lyd, men det skyldes ikke en holdningsændring, men en nødvendig strategi, fordi de protestantiske lande fik større og større økonomisk, politisk og militær magt og fordi al videnskabelig og teknologisk udvikling udsprang i de protestantiske lande og skabte en enorm rigdom og magt. Den katolske kirke kunne ikke længere tale “ned” til disse lande og håbe på at øve sin enheds-søgende indflydelse med en hård, frastødende retorik. Der mætte en helt anden, mere fløjlsblød retorik til for at nå målet.
Men Unitatis redintegratio er jo kun et religiøst projekt. Hvad har det med verdensmagt at gøre? Nej, for i dette mål for unity, skriver den katolske kirke følgende:
The True Union between Christians is that which Jesus Christ, the Author of the Church, instituted and desired, and which consists in a Unity of Faith and Unity of Government.
Kilde: Vatikanets egen hjemmeside: www.vaticannews.va
Når den katolske kirke skriver “enhed imellem kristne” så skal det altid forstås som “enhed baseret på den katolske kirkes doktriner”. Husk på at den protestanter historisk set er blevet anset for kættere dvs frafaldne og ugudelige, fjender af Gud, fjender af den enste sande, kirke som Gud selv har etableret på jorden, værre end hedninge, som lever i mørke. Selv om den katolske kirkes retorik er blid, så har den på ingen måde ændret holdning til protestantismens grundlag og lære. Protestantisme er udtryk for højeste form for forrædderi mod Gud. Desuden når du læser ordet “Gud” i katolske skrifter så skal man kunne læse mellem linjerne HVEM der menes. Er det den Bibelske Gud eller er det “Guds stedfortræder” som er en titel paverne gennem tiden har båret
er et kald Statsmagterne havde indgået ægteskab med én central kirkemagt i Rom.