GUATEMALA 1954

Link til dokumentar film om CIAs kup i Guatemala:

I ovenstående dokumentarfilm fortælles det hvordan Guatemala var kommet i stor gæld og ikke havde råd til bygning af en jernbane. I 1903 kontaktede Guatemalas regering den amerikanske finansmand Minor Cooper Kieth som tilbød at bygge jerbanen. Men til gengæld forlangte han land til sine bananplantager og retten til at bruge jernbanenettet til transport. Som betaling fik han også kontrollen over landets største havn og telegrafnetværket. Med andre ord så forærede Guatemala hele landets infrastruktur, dets økonomi og dets fremtid til United Fruits Company for en jernbane. Det er hvad mainstream historien fortæller, men jeg tror – uden at kunne bevise det, at der er mere til historien. Så dumme kan intet lands regering være . Et bud på en forklaring ligger i bogen Confessions of an Economic Hitman fra 2004 af forfatteren John Perkins. Perkins var i 1970´erne ansat som økonomisk rådgiver for firmaet Charles T. Main (Chas. T. Main), en international ingeniørvirksomhed som blandt specialiserede sig i konstruktion af dæmninger for produktion af elektricitet.

Læs artikel om Perkins: Former ‘Economic Hitman’ Reveals to Sputnik How CIA, NSA Conceal Activities

I bogen fortæller Perkins at virksomheden i virkeligheden var en frontorganisation for CIA, som brugte den som en slags troyansk hest til at få adgang til de forskellige lande og undergrave deres fundament. Firmaet tilbød tredje-verdens-lande billige lån (ulandsbistand) til at at opbygge landet og bringe det ind i en moderne tidsalder. Men virkeligheden bag var at opgradering til vestlig standard kun kom de rigeste i landene til gode – dem som frivilligt – imod rigdom og luksus bakkede en amerikansk kontrol af landet op. For de fattige blev det kun begyndelsen på endnu mere fattigdom, statsgæld, armod. Landets ledere bandt sig frivilligt som slave af den venlige långiver. Men sandheden var at man gav med den ene hånd og tog mangedobbelt tilbage. Ligesom Minor Cooper Kieth der gav en jernbane og tog hele landets infrastruktur under kontrol.

Historien om United Fruits Company begyndte lang tid før der var noget der hed CIA. Men historien er den samme. Et lille tredje verdens land, som USA havde økonomiske interesser i bliver fuldstændigt rippet for sin egen infrastruktur. Magten og kontrollen i landet overgår til USA. Perkins påstår i bogen at han og Chas. T. Main havde stor succes overalt i verden.

Er det overhovedet sandt hvad Perkins fortæller om sin fortid? Hvis hans vidnesbyrd stod helt alene og ikke kunne bekræftes andre steder fra, så virker den meget usandsynlig. Men nu kan historien netop bakkes og passes nøjagtigt ind i en historisk virkelighed som du allerede har fået dokumentret i de forrige videoer om CIAs statskup i Iran 1953 og Guatemala 1954 og utallige andre steder i verden. Og samtidig var de involveret præcis som Perkins fortæller med dækorganisationer i Europa som stod bag dannelsen af enorme kampagner og det politiske arbejde for at danne det Europæiske Fællesskab. Samme organisation med nye folk men stadig samme metoder – bare 20 år tidligere end den periode Perkins fortæller om. Og trækker man trådene tilbage til den russiske revolution så ser du at den samme hemmelige underlæggelse af hele verden har været i gang I HVERT FALD siden 1900-tallet. Men trådene kan trækkes helt tilbage til USA grundlæggelse som nation. Det kommer jeg til i videoen ”Er USA en nation eller en hemmeligt stat i staten?”

Så Perkinss historie om sin rolle som økonomisk hitman passer perfekt ind som en brik i det store billede.

DYK DYBERE:

Søg John Perkins på Youtube. Der ligger gode interviwes hvor han fortæller sin historie.

Læs John Perkins bog Confessions of an Economic Hitman. Den ligger frit tilgængeligt som pdf her