For every complex problem there is an answer that is clear, simple, and wrong.
Al kompleks histore omformes til en simpel, genkendelig, let at huske, beretning. Og den er ikke sand. Den er en fordrejning
Historien som vi kender den fra skolen, uddannselse, tv-programmer og bøger er ikke, som mange måske tror, bare en præsentation en lang række facts som udgør sandheden. Historieskrivning er tolkning! Historiskrivning bygger godtnok på facts, men disse facts giver ingen mening uden en tolkning. Det som er interessant er årstal, opremsning af kongerækker og en liste med så-skete-der-det-og-så-skete-der-det. Det interessanter er hvordan det skete, hvem trak i tådene og fik begivenhederne til at ske. Men det mest interesante spørgsmål er altid det spørgsmål der begynder med et hvorfor? Og her begynder tolkningen for alvor. Så selv om kernen i al historieskrivning bygger på fakta, så er det vi læser i historiebøgerne altid en tolkning. Det må vi aldrig glemme. Også her på Historien om igen er jeg fuldt ud klar over at det er min personlige tolkning der fremlægges.
For eksempel er det et faktum at i 1917 skete der et regimeskifte i Rusland. Man gik fra et monarki til en kommunistisk styreform gennem den russiske revolution. Det er en uomtvisteligt kendsgerning. Men det er et ubrugeligt fakta, hvis man ønsker at forstå noget om historien. Vi ønsker at vide hvordan det skete det og hvorfor det skete og hvem der stod bag og hvad de tænkte, og mange andre ukendte faktorer.
Af og til sker det at nye facts dukker og kaster nyt lys over en bestemt begivenhed som man ellers troede man havde forstået fuldt ud. Så må man omfortolke og omskrive historien. Det sker af og til at dokumenter som har været hemmeligholdt pludselig frigives og så viser det sig at det som historikerne havde troet i årevis i virkeligheden var helt forkert. Det gælder for eksempel revolutionen i Iran i 1953. I over 60 år blev hele verden udsat for en massiv fake news kampagne, fordi den amerikanske efterretningstjeneste CIA formåede at plante en løgn i alle internationale medier. De plantede historien om at kommunistiske elementer i Iran truede verdensfreden. Men sandheden kom frem 60 år senere da CIA frigav en række dokumenter som afslørede at det var dem selv der havde planlagt og udført et statskup i Iran og at beskyldningerne om kommunistiske elementer var pure opspind. Historien om hvordan CIA formåede at forføre hele verden og have kontrol over verdens mediehuse, er en historie for sig selv.
Historien skrives altså helt forskelligt alt efter hvem der skriver den og alt efter hvilke data og facts de har til rådighed. Opfattelsen af en begivenheds bedømmes også forskelligt ud fra hvilken side man repræsenterer. Som man siger: Det er altid sejrherren der skriver historien. Og sejrherrens beskrivelse af begivenhedernes gang og deres fjenders motiver er yderste sjældent sande.
En tredje element som spiller ind er en stor træghed i uddannelsessystemerne. En bestemt opfattelse af historien dannes og eleverne undervises ene og alene ud fra den uden at svinge for meget til højre eller venstre. Alternative forklaringer på fakta har ofte meget svært ved at trænge igennem det akademiske miljø. Det gælder for eksempel historikeren Antony Sutton som blev frosset helt ud fra universiteterne fordi han havde fået adgang til helt nye data om USAs rolle i den russiske revolution, som – hvis han har ret – vender historien fuldkommen på hovedet, så alt må revideres. Hans konklusioner var så kontroversiellle at man simpelthen ikke kunne kapere det. Han blev smidt ud. Derfor får du historen om igen set fra Antony Suttons vinkel. Så kan du selv afgøre om han havde fat i den lange ende med alle de dokumenter han fik adgang til i de amerikanske statsarkiver.
På Historien om igen påstår jeg ikke at jeg gør noget som helst andet end det alle andre historikere gør: tolker facts! Jeg tolker data. Jeg danner et billede og ser årsagssammenhænge. Præcis det som alle andre der interesserer sig for historie gør. Jeg har en anden vinkel på tingene, og jeg tror personligt den er langt tættere på sandheden end den udlægning mainstream historieskriving fortæller os. Men i sidste ende, er det op til dig at vælge hvad du vil tro på – for det ér et spørgsmål om tro. Tro baseret på fakta.
Kilder:
History isn’t just about facts, it’s about interpretation
Men historieskrivning fik en anden drejning da moderne medier kom til verden.
Bernays forstod at det ikke var hvad der virkelig skete i Guatemala, der var afgjorde hvordan offentlighedens meninge var, men historien man fortæller om hvad der skete.