screenshot fra videoen “How Can Mount St. Helens Help Us Understand Noah’s Flood? – Dr. Steve Austin”

Ligner Grand Canyon, som man siger blev skabt ved erosion gennem millioner af år, men her skabt på få uger.

Hvis du læser på Wiki om “Flood Geology” så får du at vide at det er en pseudovidenskab, fordi dens tilhængere først bruger Bibelen og bagefter ser på naturen for at få de synlige tegn man ser der til at passe med Bibelen. Den går ikke! Man skal have et neutralt blik på naturens fænomener og ikke trække en ideologi eller en teori, som man for alt i verden holder fast i, ned over sit syn, for at få det man ser til at passe ind. Med andre ord, man skal ikke være forudindtaget. Men denne ide om “forudindtagethed” er en umulighed, for ethvert menneskers syn på verden er på forhånd etableret, fordi intet menneske kan løsrive sig fra sin samtids etablerede syn på verden. Man kalder dette for et paradigme. Et paradigme er en bestemt tænkemåde som gennemtrænger enhver kultur, som om det var en religion – noget som ALLE opfatter som sandt uden at de tænker over det eller kan forklare hvorfor de tror det. Sådan er det bare! Når en kulturs tænkemåde skifter fra en til en anden, kalder man det for et paradigmeskifte. Et eksempel på sådan et paradigmeskifte er oergangen fra det geocentriske verdensbillede til det heliocentriske. En gang troede man altså at vores lille klode var centrum i solsystemet. Opdagelsen af at det var solen som var i centrum var stærkt upopulær og blev hårdt bekæmpet af det etablerede universitetssystem. På samme måde bekæmper universiteterne enhver ny opdagelse, som truer det eksisterende paradigme, hvorimod nye opdagelser som bekræfter det eksisterende paradigme, er yderst velkomne. Medierne er altid det eksisterende paradigmes talerør. Det er igennem medierne at de siddende repræsentanter for det eksisterende paradigme kan udråbes som eksperter. Repræsentanter for et konkurrerende paradigme får sjældent taletid, og hvis de endelig gør, så misrepræsenteres deres ideer oftes, de præsenteres i et latterliggørende, nedladende lys. Det eksempel som vi ser på her er de to stridende geologiske teorier – uniformisme versus katastrofisme.

Uniformisme er forestillingen om, at de geologiske begivenheder og processer altid har foregået på den samme gradvise måde som de foregår i dag, så derfor mener man at de mange geologiske lag man ser i klipper overalt på jordkloden er udtryk for en ufattelig millioner af år lang, gradvis tilbliven. Teorien om katastrofisme siger at de geologiske lag er fremkommet hurtigt på grund af en verdensomspændende naturkatastrofe.

Det er uniformisme som er vor tids paradigme. Denne teori er så indbygget i os alle at vi ikke kan se på en bjergkædes mange lag uden samtidig at tænke “Wouu, det må være millioner af år gammelt.” Vores kultur er så indsvøbt i dette paradigme (tænkemåde) at det svarer til at fisken ikke lægger mærke til det vand den svømmer i før den pludselig hives ud af det og pludselige ligger på land og gisper efter vejret. Et paradigme kan sammenlignes med den kulturelle luft vi indånder. Vi lever i den uden overhovedet at vide at vores tænkemåde er så indoktrineret at vi overhovedet ikke aner at der findes helt andre tænkemåder som endda holder sig inden for de samme rammer af videnskabelige principper. Men fordi disse teorier bryder med det etablerede paradigme som er en “vedtagen sandhed”, så er de farlige.

Du tror måske at universiteter er her ny viden – uanset hvilken form og farve den end måtte have – udklækkes. Du tror måske at videnskabsmænd ikke er farvede af bestemte holdninger og forudindtagede forestillinger. Du tror måske de er åbne og fordomsfrie. Men her tager du fejl. Historisk set er universiteterne de steder hvor en bestemt kulturs tænkemåde fastholdes. Universiteterne er dem som fastholder status quo. Derfor kender vi den berømte historie om Galileo der gennem sit teleskop som han udforskede stjernehimlen med, kunne bekræfte at solen og ikke jorden er centrum i Solsystemet. Han fik enorm modstand fra sin samtids autorieteter – både fra kirken og andre videnskabsmænd som for eksempel den danske Tycho Brahe. Dengang var det især kirken som definerede hvad der var den eneste sande tænkemåde.

HISTORIEN:

For ikke særligt mange år sprang bjerget Sankt Helens i luften under et kæmpemæssigt vulkanudbrud. Bjerget ligger i USA i en stat som hedder Washington. Hele den ene side af bjerget blev knust i stumper og stykker og med over 200 kilometer i timen rasede den nedad mod en stor sø som hedder Spirit Lake. Da de mange millioner tons af pulveriserede klippestykker, jord og mudder ramte søen, opstod der en gigantisk flodbølge som med enorm kraft rasede over mod den anden side af søen hvor den slog op over land og langt opad den modsatte skrænt, som var beklædt med granskov lige så langt øjet rakte. Kæmpestore, gamle grantræer med tykke stammer blev knækket over ved roden, som om de var bittesmå tændstikker, og de blev opslugt og hvirvlet ind i den rasende flodbølge som om det var en kæmpemæssig foodprocessor, der ville kværne alt til grød. Da flodbølgen mistede sin kraft, vendte den tilbage hvorfra den var kommet, nedad mod søen igen, og den tog hele granskoven med sig. Sammen med tonsvis af mudder, jord og sten blev blev millioner af træstammer kastet ud i søen hvor de fleste af dem stadigvæk ligger og flyder rundt på overfladen.

Hele landkabet blev forandret af vulkanudbruddet og videnskabsfolk fra hele verden strømmede nu til Washington for at se, hvad der var sket. Det var især geologer som kom. Geologer er dem som studerer jorden.

For cirka 2-300 år siden troede de fleste mennesker, også professorerne på universiteterne, stadig på at jorden var skabt af Gud. De troede at Bibelens fortællinger om hvordan jorden blev til, og hvordan dyr og mennesker ikke er opstået af sig selv, men er skabt af Gud, er sande beretninger. De troede derfor også på Bibelens fortælling om en enorm naturkatastrofe med en vandflod der dækker hele jorden, fordi Gud “åbner jordens sluser” og lader jordens befolkning omkomme, undtagen 8 mennesker. Du kender sikkert historien om Noahs Ark. De fleste mennesker i dag, tror det er en myte – altså en opdigtet historie, som slet ikke har noget med virkelighedens verden at gøre.

Den tanke at Bibelens beretninger er myter, begyndte mere og mere at vinde frem for 200 år siden, og en af de geologer som ikke troede på Gud, fik den ide at alle de lag eller striber, som man kan se i jorden og i klippervægge uanset hvor man befinder sig i verden måske var opstået ganske langsomt af sig selv og at hvert eneste lag måske kunne være tusinder, måske millioner af år gammelt. Han tænkte at måske havde det altid været sådan på jorden og at al forandring derfor skete lige så stille og at alting er som det altid har været uden pludselige forandringer. Teorien blev derfor kaldt for uniformisme, fordi uniform betyder “ensartet”. Man kalder også teorien for gradualisme, fordi teorien siger at alle store forandringer i naturen sker gradvist uden at man egentlig lægger mærke til det – og sådan har det altid været.

Men de geologer som troede på at Bibelens fortællinger om jordens tilblivelse er sande, de troede ikke på den teori. De havde en anden teori som kaldes for katastrofisme. Den går ud på at jordens mange lag og de forvredne klipper man ser på overfladen er efterladenskaber fra en gigantisk, verdensomspændende katastrofe med tusindvis af vulkanudbrud og tsunamier som dækkede hele jorden med vand – præcis som Bibelen fortæller. Derfor kaldes teorien for katastrofisme – et ord som er dannet af katastrofe– og –isme.

I dag er der stadig mange videnskabsfolk, som tror på den teori. Men de er i mindretal, og det er ikke let at studere geologi på universitet hvis man har den tro, for der findes ingen lærere og professorer på vor tids universiteter som vil eller kan støtte en elev som ser på verden gennem de briller, for man har besluttet at der ikke findes andre kræfter på spil i naturen end naturkræfter. Enhver tanke om at et intelligensvæsen, fx den skaber som beskrives i Bibelen, har skabt verden og livet på jorden, er derfor udelukket fra universiteterne. Derfor har der i mange hundrede år hersket en magtkamp på universiteterne mellem de to grupper – dem som tror på Gud og dem som ikke gør. I de sidste 100 år eller mere så har magten ligget i hænderne på dem, som ikke tror på Gud. Derfor er hele samfundets undervisning af børn og unge mennesker udelukkende baseret på hvad disse “eksperter” mener er den eneste rigtige teori. Geologier og andre videnskabsfolk som tror på en anden teori får ikke plads i samfundet til komme frem med deres teorier. Derfor er det de færreste mennesker i vor tid der er klar over at flere og flere videnskabsfolk inden for både geologi, fysisk, astrofysik og biologi begyndet at opdage at de sidste 200 års materialistiske verdenssyn ikke holder. Men den slags information kommer ikke igennem på tv og de store nyhedsmedier. Men heldigvis kan man i dag takket være Google og Youtube, selv finde frem til disse videnskabsfolk og deres forskning. Men i folkeskolen og på gymnasierne og på universiteterne får du ingen oplysninger om hvad disse forskere siger.

. Det er meget svært at være videnskabsmand eller -kvinde samtidig med at man tror på Bibelen fordi universiteterne mener de har patent på hvordan verden er blevet til.

Derfor har geologer i årevis sagt, at det selvfølgelig er i orden at tro på hvad man vil, men at teorien om en verdensomspændende katastrofe ikke kan bevises. De glemmer dog at sige at deres egen teori om gradvis udvikling heller ikke kan bevises. Men det behøver de heller ikke for de sidder på magten og kan bestemme hvad der skal stå i alle undervisningsmaterialerne, som bruges i skolener. Det er også kun dem som inviteres ind i tv og radio som eksperter.

Men så kom denne gigantiske naturkatastrofe i 1980, da bjerget Sankt Helens sprang i luften under et gigantisk vulkanudbrud. Nu kunne man for første gang pludselig se med egne øjne at da katastrofen var overstået og alt igen var faldet til ro, så lignede landskabet præcis hvad vi kan se over hele jordkloden og som geologerne i dag påstår har været millioner år om at blive dannet. Ups!

Al videnskab bygger på teorier som man forsøger at bevise – for eksempel ved at lave forsøg i laboratoer. Men man kan ikke lave et forsøg i et laboratorium hvor man genskaber jordens tilblivelse. Det siger sig selv at det er umuligt. Men vulkanudbruddet på Sankt Helens er faktisk et slags “laboratorieforsøg” som naturen selv har sat i gang. Hvis geologerne kan se at sporene efter sådan en katastrofe hvor både vulkanudbrud og kæmpemæssige vandfloder er involveret – præcis som det står beskrevet i Bibelen, så er det det tætteste man kan komme på et bevis for at den videnskabelige teori, katastrofisme, er sand.

stykker da et vulkanudbrud sprøjtede ild og gas og lava ud af jordens indre.

Med over 200 kilometer i times gled bjergsiden nedad og ud mod en stor sø. Da millioner af tons pulveriseret klippesten, jord og mudder ramte søen, så opstod der en gigantisk bølge af vand som med enorm fart rasede over mod den anden søbred, op på land og langt opad den modsatte side, som var beklædt med granskov så langt øjet rakte. Kæmpestore, gamle træer med tykke stammer blev knækket som var de bitte små tændstikker. De blev opslugt i bølgen som hvirvlede hen over dem. Da bølgen havde mistet sin kraft vendte hvor den kom fra, ned mod søen, og den tog hele granskoven med sig. Sammen med mudder og sten blev blev træstammerne inde i flodbølgen med enorm kraft smidt ud i søen. Selv om det er over 40 år siden, så ligger der stadig tusindvis af træstammer og flyder på søens overflade

stykker da et vulkanudbrud sprøjtede ild og gas og lava ud af jordens indre.

Noter:

Den 19. marts 1982 kom der atter et lille udbrud fra vulkanen. Det smeltede sneen som havde lagt sig i krateret og førte det i en stor, sort flod af mudder og vand og is (mudflow) ned over bjergsiden og ud på sletten. Det ses på billedet herunder.