Kristendommen opstod i begyndelsen af det første århundrede i Romerriget som en udstødt, forhadt religion. Udstødt af jøderne, hvorfra den var udgået og udstødt af romerne, som mente de kristne begik forræderi mod kejseren ved at tro på en fattig mand, kaldet Jesus som deres konge og herre. Kristne blev derfor fra begyndelsen stigmatiseret, forfuldt, smidt i fængsel og brændt levende for deres tro. Dens grundlæggere, de 12 apostle, blev alle, på nær én der til gengæld levede til sin død som fange på en øde ø, henrettet og korsfæstet for deres tro. I næsten 3-400 år var kristne et jaget vildt. Enhver som antog kristendommen, kunne med stor sandsynlighed se et liv i møde fuldt af prøvelser.
Men så sker der en forandring i historien, som langt de fleste har misforstået. Den kristne religion bliver pludselig fra den ene dag til den anden antaget som elitens religion i Rom, fordi kejseren i Rom, Konstantin den Store, udnævner kristendommen som sin personlige tro. Ikke mange år senere udnævnes kristendommen til rigtes statsreligion.
Men så opnåede kristendommen jo alligevel til sidst at blive netop den manipulerende og undertrykkende religion, som det påstås. Nej! For det der skete og som mange ikke forstår er at Konstantin slet ikke antog kristendommens indhold men blot videreførte sin polyteistiske, religiøse kulter og ceremonier men nu under navnet “kristendom”. Set med eftertidens øjne har kejser Konstantin simpelthen stjålet navnet og forvrænget kristendommens indhold til ukendelighed og opsatte sig selv som “kristendommens overhoved”. Han tog ejerskab over kirken og bestemte dens indhold og uvidende historikere, er ude af stand til skelner det ene fra det andet og tror, at fordi bibelske navne går igen og fordi både sand bibelske kristendom og katolicisme refererer til Bibelen, så må begge være en gren på samme træ. Intet kunne være mere forkert. Katolicisme netop det som ateister i dag anklager kristedommen generelt for at være, nemlig en elitens religion, som bruger den til at fastholde folket i et underdanigt forhold, hvor man frygter evig straf hvis ikke man adlyder præsteskabets regler. Kun dem som kender historien og teologien, forstår at katolicisme er fuldblods hedenskab og polyteisme skjult under en falsk kristen kappe. Katolicisme er indbegrebet af et historisk, satanisk bedrageri.
De kristne, som fortsat bevarede apostlenes lære, og som var vidne til det historiske skifte i Roms religion og Konstantins gøren krav på at være “kirkens overhoved”, de flygtede, for snart iværksattes en ny forfølgelse af dem som troede Jesus var deres eneste herre på jorden. Denne gang bestilt af den falske, Romerske statsreligion – pavedømmet.
Men hvordan er denne ide opstået, når det er så simpelt at gennemskue, at den ikke bygger på historiske fakta, som ellers før i tiden var almindeligt kendte?
Det enkle svar er, at folk i vore dage generelt er stærkt uvidende om både kristendommens historie og uvidende om at den katolske kirke i virkeligheden er grundlagt ovenpå en hedensk religion, som den har fortsat med at praktisere under navnet “kristendom”. Hvis man oprigtigt tror at katolicismen er kristendom, og man samtidig kender lidt hvordan denne kirke gennem historien har undertrykt og myrdet millioner over en lang tidsperiode på hundredevis af år, så er det ikke så svært at forstå hvordan man let kan komme til at fejlkonkludere at kristendommen er en af de mest magtsøgende, manipulerende og grusomme religioner, som kun fanden kan have skabt. Det er ikke katolikkerne, men dette religiøse system elite, som har sat sig selv op som Guds stedfortrædere og hævder guddommelige autoritet til at bestemme folks skæbne på hele jorden.
Folk er uvidende om deres egen kulturs oprindelse og derfor kan mennesker, oftest passionerede ateister, som har et horn i siden på kristendommen, tilsværte den og lyve, uden at ret mange mennesker er i stand til at se, de bliver ført bag lyset af folk som ofte udviser et decideret had imod den kristne tro.
Men hvorfor tager de så voldsomt afstand fra de kristendommen?
Mange vil svare at de gør det netop fordi de tror kristendommen og andre religioner er opstået med det formål at undertrykke og få magt over folket. Kristendommens største modstandere er enten selv blevet ført bag lyset eller også gør de deres ondskabsfulde tilsværtning helt bevidst om at det de siger er løgn.
historien og derfor gentages den samme løgn igen og igen og etableres som en vedtaget sandhed.
Det er et almindeligt brugt argument imod kristendommen at Bibelen er skrevet af gamle mænd som bare havde til formål at bruge religion til at manipulere og udøve kontrol over folket. Men når man kender kristendommens historie falder dette argument til jorden. Lad os derfor se på hvad vilkårerne var for de første kristne i Romerriget, og bedømme om der er evidens for at kristendommens grundlæggere havde bagtanker og egen vind for øje.
Kristendommens historie begyndte i det Romerske rige. Kristne kom med det samme under forfølgelse fordi de ikke anerkendte og tilbad kejseren som en gud. Dem som antog kristendommen blev udstødt af samfundet og mange blev kastet i fængsel og tusinder af kristne blev brugt i en makaber form underholdning på skuepladser, hvor de blev kastet levende for vilde dyr. Så hvorfor valgte så mange mennesker alligevel at tro på budskabet om den korsfæstede frelser, når de risikerede livet på grund af det?
Der er kun et muligt svar: De var overbevist om at det som Bibelen fortalte, var sandt. Ingen er villige til at gå i døden for noget ikke har fordele af. De fleste mennesker er ikke villige til at dø, med de er 100% overbeviste.
Der var intet tiltrækkende i kristendommen. Der var intet brugbart som kunne manipulere mennesker ind i denne religion og trække dem bort fra den de i forvejen havde. Det at antage kristendommen var forbundet med ret stor sandsynlighed for at dit liv tog en enorm drejning imod en svær tilværelse. Du vandt intet jordisk ved det. Du mistede sandsynligvis dit arbejde, du blev latterliggjort, hånet og din familie vendte dig ryggen. De 12 apostle som rejste rundt og forkyndte budskabet om Jesu liv, død og opstandelse, havde ingen status og ingen personlige fordele af deres budskab. De var fattige, hårdt arbejdende mænd, som rejste riget tyndt for besøge de kristne menigheder, og de blev alle sammen, undtagen en, henrettet på grund af deres tro. Der er ingen belæg for at mene at de formåede at udnytte deres kristne brødre og søstre. Tværtimod fik de selv den samme grusomme behandling, som de mennesker der antog deres tro om den opstandne frelser.
I alle de religioner hvorom man med stor historisk dokumentation kan sige med, at de har undertrykt og manipuleret folket og fastholdt det i rollen som undersåtter, så er det elitens religion, der har været på færde. I Romerriget var det elitens religion, der herskede. Der var en statsanerkendt religiøs elite som i tæt forening med den politiske elite styrede samfundet, og som fast love og bestemmelser gældende for folket.
Romerriget var en ekspanderende kultur, som underlagde sig folk og nationer. Det spredte sig ud over et enormt geografisk område og på sit højdepunkt strakte det sig fra Storbritanien gennem hele Europa og langt over gennem Tyrkiet mod Indien. Roms elite anså sig for at være udvalgt af gud eller af guderne. Det var deres gudgivne pligt at ekspandere og underlægger sig hele verden. Men det skete ikke ved at undertrykke de andre religioner. Tværtimod absorberede man de nationers religioner som man besejrede. I alle de lande man erobrede var de herskende religioner elitens religion, forstået på den måde at det var landenes konger og kejsere som samtidig repræsenterede Gud eller ligefrem blev anset for at være en inkarnation af gud.. Det var alle sammen polyteistiske religioner. De besejrede religioner mindede derfor i deres grundstruktur om Romerrigets egen religion. Derfor var der ikke noget problem at smelte religionerne sammen.
Men én religion adskilte sig fra dem alle, og det var kristendommen. Det var en monoteistisk religion, og den var en grusom provokation på alle de polyteistiske religioner, fordi den tilbad Jesus som den opstandne frelser – et menneske som ikke havde nogen som helst jordig anseelse. Jesus tilhørte folket og ikke eliten. Eliten hadede denne Jesus, for han var ikke en af dem.
Troen på Jesus var folkets ven, men forhadt af eliten. Kristendommen var – og er den dag i dag – i dens sande bibelske form, et problem for al religiøs elitedannelse, fordi den er enkel og ikke levner nogen som mulighed for at et menneske eller et præsteskab kan overtage og danne en elite, så folket igen kommer under kontrol. Dette anså Roms elite som en alvorlig trussel, for hvis denne “folkets religion” spredte sig og truede med at gribe hele folket, så kunne eliten ikke bevare magten længe.
Men kristendommen var tilsyneladende umulig at få bugt med, og flere og flere antog den som deres tro. Uanset hvilke konsekvenser det frembød, så var folk parate til at forlade alt hvad de havde kært – familierelationer, økonomisk sikkerhed, anseelse, arbejde, tryghed. De blev stigmatiseret, lagt for had, forfulgt, fængslet, tortureret og dræbt på de mest grusomme måder og alligevel voksede de troende kristne i antal. Hvorfor?