I bibelen fortælles der om at to vidt forskellige kristne kirkesamfund skulle opstå ganske kort tid efter, at de 12 apostle havde grundlagt de første menigheder på jorden. Det fortælles at de skulle udvikle sig i hver sin vidt forskellige retning. Til at begynde med ville forskellene være svære at få øje på, og derfor måtte apostlene advare de kristne om det der var i gang med at ske, så de kunne se det, og vælge side inden det var for sent. De fortalte dem at falske brødre, som de kaldte for “glubske ulve” var sneget sig ind i blandt dem for at føre dem vild. Som årerne gik trådte forskellene iblandt de to retninger tydligere og tydeligere frem. Men det er altid let nok at se tilbage i tiden, men i for den kristne i samtiden var det ikke helt let.
Skøgen
Den ene retning udviklede sig til et grusomt, tyrannisk præstedømme som forfulgte anderledes troende og fik dem fængslet, brændt levende og dræbt på de mest afskyelige måder. Men de mennesker som tilhørte denne gren var fuldt ud overbevist om at de tjente en god sags tjeneste og gjorde Guds vilje når de udryddede massevis af mennesker som ikke ville følge dens tro. Den omtales i Bibelen som en ”skøge” og en “horer”. I dag ville vi sige en luder eller en prostitueret. En som forfører mænd til sex for penge. Denne kirke skulle altså udvikle sig til at opføre sig som en prostitueret – en som er utro mod sin
Jomfruen
Den anden gren flygtede op i Europas øde bjergegne og ud de dybe skove. Der opholdt den sig i skjul for forfølgelse i 1260 år. Ofte blev de kristne som fulgte denne gren fundet og så blev både mænd, kvinder og børn udryddet på den mest bestialske måde..
– en form for kristendom som Bibelen fortæller om er utro og ”horer” med andre religioner og indlader sig med alt hvad der er oppe i tiden for at tiltrække sig beundrere og forføre dem ind i et garn af bedrageri. Altså en blandingsreligion som går bort fra den høje og rene standard som jesus satte for hans kirke på jorden. Den anden kristne kirke kaldes i bibelen for en ”jomfru”. Det er en kristendom som holder sig ubesmittet af indflydelse fra alt andet i verden som kan gøre hende uren. Jomfruen holder fast på som Jesus gav til Apostlene og som de videregav til de første kristne menigheder som de oprettede [i hele Lilleasien]. Hun er trofast og vil ikke under nogen omstændigheder indlade sig på et forhold til “fremmede”. Jesus er hendes ægtemand.
Både skøgekirken (den falske form for kristendom) og jomfrukirken (den sande som bevarer Jesus lære) er præcist identificeret og deres individuelle kendetegn nøjagtigt beskrevet, så alle kan se forskel og tage et informeret valg hvis man vil følge denne verdens skikke og religiøse normer eller følge i Jesu fodspor.
Det er lettest at få øje på de to forskellige kristne kirker hvis man går helt tilbage til deres aller tidligste begyndelse. De udspringer jo fra den samme kilde. Men kilden delte sig og flød på et tidligt tidspunkt i hver sin retning. Når man betragter det sted hvorfra de to kilder begyndte at forgrene sig ud i hver sin retning, så er det lettere at følge dem langs med strømmen op gennem historien og se hvor de førte hen, og hvor de er i dag. Begge har fulgt hver sin vej op gennem Europas historie. Når de har krydset hinandens veje har skøgekirken udøvet de grusomste overgreb på jomfrukirken og forsøgt at tørlægge den fuldstændig.
Hvis man ikke er klar over at Bibelen klart udpeger disse to retninger indenfor den kristne kirke – den ene en forfalskning, den anden sand og ægte – så vil man aldrig kunne forstå hvad kristendom er. For oftest er det den falske form for kristendom, skøgen, som træder tydeligst frem på og giver sig til kende, vender og drejer sig og gør sig til. Den uvidende bliver let forført af hendes storslåede skønhed.
I bibelen tales der om at tre forskellige kristne kirkesamfund opstår efter at apostlene har grundlagt de første kristne menigheder på jorden. Bibelen taler om at der sker et split i den kristne kirke og at der opstår to hovedretninger. Den ene kaldes en falsk kirke og få navnet ”skøge”. Det er en form for kristendom som Bibelen fortæller om er utro og ”horer” med andre religioner. Altså en blandingsreligion som går væk fra den standard jesus satte for hans efterfølgere. Den anden kristne kirke kaldes en ”jomfru”. Det er en kristendom som holder sig ubesmittet af indflydelse fra alt andet end det som jesus gav til Apostlene og som de videregav til de første kristne menigheder som de oprettede [i hele Lilleasien].
Både skøgekirken (den falske form for kristendom) og jomfrukirken (den sande som bevarer Jesus lære) bliver udførligt karakteriseret, så alle kan se forskel og tage et indformeret valg om de vil følge denne verdens skikke og religiøse normer eller om de vil følge i Jesu fodspor.
Det er lettest at få øje på de to forskellige kristne kirker hvis man går helt tilbage til deres begyndelse. De udspringer jo af den samme kilde, men flyder på et tidligt tidspunkt i hver sin retning. Når man betragter det sted hvorfra de to kilder begynder at forgrene sig i hver sin retning, så er det lettere at følge dem langs med strømmen op gennem historien og se hvor de er ført hen, hvor de er i dag. Man kan nemlig let se at de begge er ført hen til hver sin flod og floden er endt i hver sin sø som eksisterende organisationer i vore dage. Begge har fulgt hver sin vej op gennem Europas historie. Når de har krydset hinandens veje har den skøgekirken udøvet de grusomste overgreb på den jomfrukirken.
Hvis man ikke er klar over at Bibelen klart definerer og udpeger disse to retninger indenfor den kristne kirke – den ene falsk, den anden sand – så vil man aldrig kunne forstå hvad sand kristendom er. For oftest i historiens løb er skøgen som træder tydeligst frem på scenen og gør sig til, vender og drjer sig lokker med sin falske skønhed, præcis som en prostitueret ønsker at tiltrække sig opmærksomhed. Den uerfarne og den som lader sig forføre af begær frem for at vente på den ægte kærlighed, lader sig trække med af den umiddelbare skønhed, selv om den er falsk, oppustet og ydre. Den forførte bliver dybt skuffet, men han tager hellere til takke med det falske end det ægte hvis han ikke forstår hvordan man genkender det ægte. Og er det ikke ofte sådan i livet? Det falske kommer FØR det ægte og sande?