Der hersker en debat i samfundet hvor det blandt andet påstås at samfundet historisk set har været domineret af magtsyge patriarkalske mænd. det påstås at når det komer flere kvinder ind i samfundets ledende positioner så vil der komme mere empati, mere omsorg, mere lighed, demokrati og godhed ind. Man siger at der skal flere “kvindelige sider” ind i samfundets ledelse. Så blir alt godt. Man siger også at det er noget som er indbygget i manden at han er mere patriarkalsk, mere dominerende, har tilbøjeligheder til egoisme, stræbsom selviskhed og har tendens til dominans.
Men jeg spørger mig selv om det mon er sandt. Er kvinden ikke i besiddelse af præcis samme onde tilbøjeligheder som manden? Mit gæt er at vi vil få denne kvindelige magtsyge ondskab åbenbaret i løbet af en årrække. Endnu er kvinder spredt ud over samfundets magtfulde positioner endnu et relativt nyt fænomen. Derfor har vi endnu ikke set hvad kvinden vil udvikle sig til når hun har fået magt.
kan en kvinde ikke smile nedladende, håndligt ad en mand lige som en mand også ka gøre det? Kan en kvinde ikke være følelseskold og blottet for empati? kan en kvinde ikke være koldt beregnende? Kan hun ikke være glat og feje nærgående spørgsmål af vejen? Kan hun ikke være ond, lige som en mand? Jo, det eneste som hun generelt mangler som redskab for udfoldelse af dominans i forhold til manden, er rå muskelkraft. I alle andre henseender kan mænd og kvinder sammenlignes når det gælder udfoldelse af ondskabens kræfter.