Det er de løgne der ligger tættest op ad sandheden, som er farligst: Se Stephen Bohrs video fra denne tidskode: https://youtu.be/iLanrSazTGo?list=PLGKboWdhbsCvXgj_Kgy98pAiXuwuzkMVX&t=838
Hvorfor findes der ikke en falsk 150 dollars seddel? Fordi der ikke findes en ægte. Det ÆGTE må findes FØRST før det falske kan opstå.
Det SANDE kommer ALTID før det falske!
3 PRINCIPPER
1) De største bedrag er dem som er tættest på sandenheden
2) Det sande kommer altid først og derefter kommer forfalkningen/løgnen
3) Hvordan afslører man løgn/bedrag/efterligning? Kun ved at kende sandheden
Counterfeit = forfalskning
Genuine = ægte
Du kan ikke afsløre løgn medmindre du kender sandheden.
Man taler sjældent om den form for systematisk fake news vi udsættes for fra den samfundsinstitution man har kaldt den fjerde statsmagt. De store nyhedsmedier. Journalistikken er samfundets vagthund, siger man. Det er folkets fremskudte forsvarsværker med statslig og financiel korruption og bedrageri fra de magtfulde i samfundet. Journalistens ypperligste funktion i samfundet er at foperere som en slags detektiv, der hele tiden er på jagt efter de store afslørende sandheder, afsløre hykleri og bedrageri. Derfor er nyhedsmedierne på folkets side. Eller er de?
Desværre er det ikke såaltid hel let at finde ud af om de store nyhedsmedier altid er objektivt sandhedssøgende, når man lige slår op på en side i en avis eller hører nyhederne på tv. Det som præsenteres som fakta.
KATEGORIER AF FAKE NEWS
1 – RELEVANT KRITIK AF MAGTINSTITUTIONER NEUTRALISERES SOM FAKE NEWS I MEDIERNE.
Det kan være sundhedsstyrelsen let har adgang til nyhedsmedier som deres talerør, der går frem og siger at man må komme al den fake news til livs. Og så nævner de i en pærevælling gode eksempler og dårlige eksempler. De gode eksempler, de nævner, får læseren til at sænke paraderne. Det skaber tillid til sundhedsmyndighederne at de vil sætte en stopper for den slags. Men i samme snuptag, får de også placeret relevant kritik af myndighederne i folks bevidsthed som værende fake news.
De gode eksempler på fake news er når alternative behandlere eller kristne sekter siger de kan helbrede psykiske syge ved at uddrive dæmoner. Men er det virkelig sandt når myndighederne siger det er fake news når folk tror at vacciner kan skabe mange forskellige neurologiske lidelser? Metoden som myndighederne bruger er at de aldrig går seriøst ind i de påstande som faktisk kommer fra andre læger og videnskabsfolk.
om at medicinalindustrien produkter er giftige eller at vacciner er skadelige eller at kviksølv i plomber i tænderne skaber et hav af forskellige lidelser. Påstande om at noget er fake news men det er sandheden man søger at holde skjult. Bruges fx mod whistelblowers eller mod folk der har en saglig kritik af fx medicianindustrien
2 – FAKE NEWS SPREDT AF STATSMAGTER OG MAGTFULDE ORGANISATIONER
Det kan være alt lige fra videnskabelige raporter, til nyheder plantet i medierne. Disse kan inddeles i to umdergrupper:
a – Fake news som plantes af organisationer i landsdækkende nyhedsmedier. Metoden er enten korrupte redaktører, at organisationerne har plantet folk i nyhedsredaktionerne, at organisationerne har alieret sig med journalister eller nyhedsredaktører, som planter sørger for at vinkle nyhederne i deres favør. Eksempel: I 1950´erne havde CIA sine egne journalister og nyhedsredaktører placeret på nyhedmedier overalt i verden. På den måde kunne de plante præcis de den information i medierne, som de ønskede skulle omkring statskuppet i Iran i 1953. Et andet godt eksempel er Udo Ulfkotte, den tyske nyhedsjournalist og redaktør på en af Tysklands største aviser Frankfurter Allgemeine Zeitung. I 2017 gik han frem som whistleblower og indrømmede at han i mange år havde løjet og bedraget og vinklet nyheder for på CIA. Han arbejdede som var et såkaldt none-official cover. Se Udo Ulfkottes stærke vidnesbyrd og afsløringer her:
b – Fake news som trolle der arbejder for organisationer eller virksomheder planter på nettet. Det kan enten være via falske organisationers hjemmesider eller simpel spredning via de sociale medier.
Den form for fake news sendes ud gennem de veletablerede nyhedskanaler eller men sendt ud på nettet via trolle på de soclale medier
Nyhedsmedierne er begge dele på samme tid.
garanter for sandheden – dvs de etablerede nyhedsmedier. Men jeg behøver ikke grave særligt dybt for at finde massiv dokumenation for at den farligste form for fake news den kommer fra netop disse kanaler. Det kommer selvfølgelig an på hvordan man definerer ordet “farlig”. Jeg kan godt se at en person
Jeg frygter langt mere fake news fra vores mest gamle og respekterede samfundsinstitutioner, end jeg frygter alle mulige helsefreaks og konspirationsteoretikere som på nettet spreder deres ideer, ydelser og produkter via sociale medier og blogs. Jeg frygter langt mere fake news fra staten, sundhedsstyrelsen, regeringerne, medicinalindustrien og de kommercielle nyhedsmedier, end jeg frygter fake news fra nogle af alternative læger og behandlere, som sælger nytteløse eller direkte sundhedsskadelige helseprodukter. Den sidste gruppe anerkender jeg at den eksisterer. Men den første gruppe taler man sjældnere om med mindre det er fra statsmagter som i vestlige medier skal stigmatiseres som “the enemy of freedom and democracy”. Fx Rusland.
Verden over er folk, takket være internettet, ved at opdage hvor utroværdige de kommercielle nyhedsmedier er og i hvor høj grad de spiller rollen som budbringer af magtens agenda. Et af de klassiske eksempler er historien om statskuppet mod det Iran i 1953 hvor CIA i al hemmelighed væltede den demokratiske premiereministers regering og erstattede den med en pro-amerikansk diktator. Men ikke nok med det. CIA havde plantet deres egne folk overalt i verdens største nyhedsmedier. Så den historie der kom ud om kuppet var CIA´s version. Og den gik nogenlunde sådan her: “Irans leder, Mohammed MOssadegh er en utilregnelig, kommunistisk diktatur som truer verdensfreden og nu har det iranske folk skabt en revolution”.
rollen som spreder af fake news med det formål at bevare folks tillid til de samfundsinstitutioner i generationer som har holdt nationerne fast i en løgn med det formål at fastholde magten og
Hvor mærkeligt det end kan lyde, så var Iran i 1953 et demokrat med en demokratisk valgt primereminister. Mohammed Mossadegh hed han, og han havde sat sig for at standse briternes kontrol af hele den iranske olieproduktion. Storbritanien skummede fløden og flåden sejlede på iransk olie, som de selv havde suget ud af Iran. Iran var på det tidspunkt et af verdens fattigste lande. Men der var kommet nye tider. Rundt omkring i det vi i dag kalder 3. vedens lande, var nationerne begyndt at vågne op efter århundredes imperialistiske besættelsesmagters dominans fra Europa og USA. Det gjaldt både i Asien, Afrika, Mellemøsten og Sydamerika. Iran var et af de lande. Så Mossadeegh måtte standses. Den amerikanske efterretningstjeneste CIA lagde derfor en plan sammen med regeringen en plan at genenmføre et statskup mod Mossadeghs demokratiske styre. Men det skulle ske i al hemmelighed. Hele verden skulle føres bag lyset, for hvilken skandale ville der ikke blive hvis de frie europæsike nationer opdagede med hvilken grusomhed USA gik frem mod andre lande. Men her kom den kolde krig og frygten for kommunismen til hjælp.
Men formålet med den her artikel er at fortælle hvordan CIA havde kontrol hele verdens nyhedsstrøm (også i Danmark). Historen om at det var CIA der stod bag kuppet i Iran kom nemlig først frem i lyset 60 år senere. CIA plantede i alle nyhedsmedier en gigantisk fake news historie som gik ud på at Mossadegh var en ynkelig, hysterisk, uligevægtig person og at han var kommunist. Hele verden troede på løgnen i 60 år. Men så i 2012 kom der en lov i USA hvor CIA var nødt til at frigive arkivmaterialet som afslørede at det var fake news og at de slev havde gennemført kuppet.
Læs den fulde historie: CIAs hemmelige statskup mod Iran, 1953
blev ført bag lyset af massiv fake news propaganda som alle nyhedsmedier i Europa og USA sendte ud.
I 1953 stod CIA i al hemmelighed bag et statskup mod den iranske premiereminister
Hvordan skelner man mellem påstanden om at noget er fake news men ikke er det og information der præsenteres som sandhed men i virkeligheden er fake news?
Sagen er den at du ikke længere kan stole på om fake news vitterligt ér fake!
Fake news kan være to ting:
Fake news kan være helt forkerte vandrehistorier, som har spredt sig med lynets hast på sociale medier. Det kan være historier som fx at man kan kurere kræft ved at spise tandpasta. Denne kategori kan være opstået på to måder:
Bloggere, små og store nyhedsmedier: På nettet er konkurrencen for at tiltrække flest mulige seere og læsere så intens, at næsten ethvert kneb tages i brug. Derfor er fristelsen til at twiste en triviel nyhed høj. Det er historien om fjeren der blev til fem høns.
Almindelige menensker på de sociale medier: På FAcebook kan ethvert rygte vokse helt ud af probertioner. Det er måske ikke bevidst vildledning. Det er folk som i bedste mening oplyser og rådgiver venner om hvad “de har hørt…” uden at de har undersøgt det nærmere. Det kan også være for sjov, en gimmick, en aprilsnar. Også den form for uskyldige fake news vokser ofte fra en fjer til fem høns.
Den farligste kategori er når virksomheder, politiske organisationer og stater spreder fake news for at udnytte det til at sætte andre i dårligt lys eller skabe en utryghed i befolkningen om hvad der er sandt og falsk. På den måde genereres større tillid til autoriteterne og eksperterne.
Skabe fake news historier om en selv. Dette er den mest skumle form for fake news. Et interessant eksempel er Ryan Hollydays bog Trust Me, I´m Lying. Her beskriver forfatteren hvordan han i medierne skabte en hadekampagne, så der opstod en ren shitstorm imod den spillefilm, hans reklamefirma promoverede. Her er et link til bogen.
I dag forsøges der fra de etablerede myndigheders og organisationers side at udnytte fake news bølgen til at skabe større tillid til de “gode gamle troværdige samfundsinstitutioner”. For mig at se er den tendens et krampagtigt forsøg på at holde fast ved en autoritet som er ved at smuldre fordi de har spilelt fallit. Eller sagt endu mere direkte: Autoriteterne har misbrugt deres magt og ført folk bag lyset. Flere og flere træder frem som whistleblowers og afslører hvor korrupte disse institutioner er. Et godt eksempel er psykiateren Peter Gøtzsche. Det han siger er en enorm trussel for medicinalindustrien. Men det er farligt at gå direkte imod ham i medierne for så får han bare mere opmærksomhed. I stedet går man imod almindelige mennesker som på Facebook og andre sociale medier udtrykker de samme holdninger som Peter Gøtzsche men får det sagt på en måde så det lyder alt for forsimplet. Disse menensker er lette at stigmatisere som “tåbelige konspirationsteoretikere”. Det kan man ikke med Peter Gøtzsche. Han er farlig og derfor er den bedste taktik til at lukke munden på ham tavshed og så lidt mediedækning som muligt i de mainstream nyhedesorganer. Men på grund af Youtube og sociale medier kan hans viden spredes lynhurtigt.
Så være på vagt: Fake news er ofte True News
Fake news kan være sand, men den stemples som fake news fordi den kommer i vejen for en politisk agenda eller står i vejen for globale inustrier som fx medicinalindustrien.
L. Fletcher Prouty
Citat fra bogen ‘The Secret Team -The CIA and Its Allies in Control of the United States and the World’ af L. Fletcher Prouty.
L. Fletcher Prouty served as Chief of Special Operations for the Joint Chiefs of Staff under President John F. Kennedy. In The Secret Team he describes his role in the CIA: “From l955 through 1963, if some official wanted a briefing on a highly classified subject involving the CIA, I would be one of those called upon to prepare the material and to make the briefing. At the same time, if the CIA wanted support from the Air Force for some covert operation, I was the officer who had been officially designated to provide this special operational support to the CIA.”
“Allen Dulles had a penchant for cultivating a number of such writers with big names and inviting them to his table for a medieval style luncheon in that great room across the hall from his own offices in the old CIA headquarters on the hill overlooking Foggy Bottom. Here, he would discuss openly and all too freely the same subjects that only hours before had been carefully discussed in the secret inner chambers of the operational side of that quiet Agency. In the hands of Allen Dulles, “secrecy” was simply a chameleon device to be used as he saw fit and to be applied to lesser men according to his schemes. It is quite fantastic to find people like Daniel Ellsberg being charged with leaking official secrets simply because the label on the piece of paper said “TOP SECRET,” when the substance of many of the words written on those same papers was patently untrue and no more than a cover story. Except for the fact that they were official “lies”, these papers had no basis in fact, and therefore no basis to be graded TOP SECRET or any other degree of classification. Allen Dulles would tell similar cover stories to his coterie of writers, and not long thereafter they would appear in print in some of the most prestigious papers and magazines in the country, totally unclassified, and of course, cleverly untrue.” [The Secret Team]